Grønt protein er del af løsningen

Landbrugs- og fødevaresektoren skal være en central del af Danmarks grønne omstilling, og med BioRefine tager vi endnu et skridt i den rigtige retning.

Protein er en uundværlig ernæringsdel i den mad både vi og vores husdyr indtager. På BioRefines anlæg udvindes grønt protein fra kløvergræs og lucerne, så det kan benyttes til en-mavede dyr, der hidtil ikke har kunnet udnytte proteinet i græs. At en-mavede dyr nu kan fordøje dette protein, gør grønt protein til et attraktivt proteinfoder, da det har potentiale til at erstatte dele af den importerede soja. Grønt protein kan tilmed opnå over 50% råprotein, hvilket er højere end alternative danske proteinafgrøder, såsom ærter og hestebønner i deres rå form. Samlet giver det en bedre forsyningssikkerhed af protein, og resulterer i en mere miljø og klimaeffektiv foderproduktion i Danmark.

Det er intentionen at det grønne protein på sigt også skal bruges til human ernæring. Af samme årsag er vores bioraffinaderi ved Varde allerede nu bygget til at overholde kravene for fødevareproduktion. Du kan læse mere om produktionen her.

Kvælstoffikserende planter

Kløver og lucerne er kvælstoffikserende planter, der kan omdanne kvælstof i luften til ammonium og nitrat via små knoldbakterier på deres rødder. Disse nærringstoffer bruger planter som byggesten i protein. Kvælstoffikseringen kan nå op på 3-500 kg N pr. hektar årligt, hvilket betyder, at marken har et markant mindre behov for gødning.

Gødning

Flerårige græsmarker har stadig behov for at få tilført næring via gødskning, men behovet er betydeligt mindre end i korn og majs. Samtidig er markerne med til at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet, da de gror fra det tidlige forår til det sene efterår, og danner et stort rodsystem. Nitratudvaskning er derfor ca. 70-80% lavere, sammenlignet med traditionelle systemer ved dyrkning af étårige afgrøder.

Dybe rødder

Lucerne har dybe rødder, som stikkere længere ned end pløjelaget. Dermed bliver dele af deres rødder efterladt, når marken bliver pløjet, og markens frugtbarhed nyder gavn af det tilbageværende organiske materiale.

Insektbestøvende arter

Lucerne  og kløver er insektbestøvende arter, hvorimod kornafgrøder er vindbestøvende. Dermed bidrager græsmarkerne til at opretholde bestanden af bestøvere. Samtidig bidrager de flerårige marker med en stabilitet for insekter, da de har mulighed for at overvintre i dem.

Jordbundsfauna

De flerårige marker bidrager med stabilitet for jordbundsfauna, der får mulighed for at udvikle sig over flere år, frem for at blive forstyrret årligt af pløjning. 

BioRefines anlæg

Når markerne bliver høstet, transporteres græsset til BioRefines anlæg, hvor det bliver neddelt og presset indenfor 8 timer, og udvindingen af det grønne protein går i gang. Hvis du vil læse mere om hvordan produktionen foregår, kan du gøre det her.

Grønt protein

Hovedproduktet er grønt protein. Det færdige produkt har en konsistens, der minder om kværnet kaffe. Når det er færdigproduceret fyldes det i sække. Proteinet er nu også tilgængeligt for en-mavede dyr, og er derfor et attraktivt proteinalternativ til grise og høns. På sigt skal grønt protein også bruges til human ernæring, som et alternativ til animalsk protein.

Grønt fiber

 Et af sideprodukterne til grønt protein er grønt fiber. I første omgang anvendes fiberen til biogas (nr. 9), men vi undersøger muligheder for også at anvende det som foder til drøvtyggere, så som kvæg. Vi er samtidig i gang med at undersøge muligheder for at anvende det til emballage, papir, pap og biotekstiler. Det er håbet, at fiberemballage vil kunne erstatte engangsplast og sikre en både økonomisk og bæredygtig bundlinje.

Brunsaft

Et andet sideprodukt til produktionen er brunsaft. Ligesom grønt fiber sendes det til et biogasanlæg, hvorefter det kommer retur til markerne som gødning. Dele af brunsaften vil også blive brugt direkte på markerne igen, udenom biogasanlægget, til at tilføre yderlig næring og væske. 

 

no-stretch

De miljømæssige fordele                         

Græs, kløver og lucerne er flerårige afgrøder, hvilket betyder at markerne kun anlægges ca. hvert tredje år, modsat korn og majs der skal etableres hvert år. Græsser vokser det meste af sæsonen og kan derfor producere dobbelt så meget biomasse pr. hektar sammenlignet med kornafgrøder, da kornafgrøderne ikke vokser i et par af sommerens bedste måneder.

De flerårige græsmarker bidrager med flere miljøfordele. Det gælder blandt andet forbedret jordfrugtbarhed, markant mindre udvaskning af nitrat til grundvandet, og mindre behov for gødning, da bælgplanter er kvælstofs-fikserende, og kan derfor omdanne kvælstof i luften til brugbar næring. Samtidig består græsmarkerne af insektbestøvende plantearter, hvilket gør markerne til et godt hjemsted for insekter.

Græsmarkerne vil indgå i vores råvareproducenters sædskifte, og vil her fungere som en god forfrugtsværdi for den afgrøde, som landmanden vælger at etablere efterfølgende.

I første omgang vil produktionen være økologisk, da det er her vi ser de bedste anvendelsesmuligheder. Det er dog ambitionen, at vi på sigt også skal producere grønt protein til konventionelt brug. Her vil produktionen have yderlige fordele, da græsmarker kræver mindre sprøjtning mod ukrudt, svampe og skadedyr end f.eks. kornafgrøder.

 

Den grønne løsning

De klimamæssige fordele

Grønt protein har også en række klimamæssige fordele. Både i form af potentialet til at bremse kulstofnedbrydningen i jorden, men også ved at binde yderligt kulstof i jorden gennem øget organisk materiale - hvilket er vigtigt for både klima og for jordens frugtbarhed.

Kulstof lagres i jorden via forbindelser med planterester, mikroorganismer og humusjord, som forøges, når jorden ikke bearbejdes. Forskning på området er stadig undervejs, men flere undersøgelser peger på en binding af op til et tons kulstof pr. hektar. pr år i flerårige græsmarker. Hvis du vil dykke ned i forskningen bag det tal, kan du læse mere her.

Klimaaftrykket for produktionen af grønt protein som helhed er stadig undervejs. Hos BioRefine leverer vi data ind, så vi i fællesskab med forskningsinstitutioner kan afdække det præcise klimaaftryk for grønt protein.

For at opnå klimamålene er det ikke blot foderproduktionen til husdyr, som skal gøres mere klimaeffektiv, men det gælder også fødevareproduktionen. Her er planteprotein, som et alternativ til animalsk protein, en væsentlig faktor. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at undersøge grønt protein til human ernæring også, og derfor er vores anlæg bygget til at overholde kravene for fødevareproduktion.

Den grønne løsning

Lokalt produceret protein

Vores grønne protein produceres lokalt, hvilket ikke blot er til gavn for klimaet, men også for lokalområdet. Produktionen kan ikke centraliseres til få steder i Danmark, men vil sandsynligvis være betinget af mange anlæg i hele landet. Dette kan sikre arbejdspladser i yderområderne.

Vi har lagt vægt på en placering af bioraffinaderiet, hvor vi havde mulighed for at bygge videre på mange års samarbejde med lokale landmænd. Et samarbejde, som vi gerne vil fastholde og udbygge til endnu flere af områdets landmænd.

Vores råvareproducenter er dygtige, økologiske landmænd, der går op i at dyrke en høj kvalitet af kløver, græs og lucerne. De står for at producere råvare frem til slæt, og er dermed en helt central del af BioRefine. Du kan læse mere om vores råvareproducenter her.

Vil du dykke mere ned i miljø og klimaeffekterne af græsdyrkning?  

Du kan læse videre i de videnskabelige publikationer herunder:

Estimering af kulstoflagringsværdier.
Græs er godt på flere måder.
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering.

Den grønne løsning

Vil du læse mere om
BioRefines produkter?

Læs mere her

Find en medarbejder
eller tag kontakt

Læs mere her
bubble