Grønpiller & Løntørring

Løntørring

I BioRefines tørreri kan landmænd få tørret et eller flere slæt græs og derefter få grønpiller af egne varer.

Tørreriet producerer op til 200 tons grønpiller på et døgn. Det gør det muligt at sikre, at det græs, som afleveres fra det enkelte landbrug, er det samme, som benyttes til det færdige produkt. Landmænd er derfor sikret proteinindhold fra egen produktion.

Høsttidspunktet aftales mellem det enkelte landbrug og tørreriets råvareansvarlig, Robert Mouritsen.

BioRefine forestår skårlægning, finsnitning, hjemtransport til fabrikken, samt tørring af råvaren. Herefter kan landmanden selv afhente det færdige produkt eller lade en vognmand stå for leveringen. BioRefine kan evt. hjælpe med at finde en egnet vognmand.

Grønpiller

BioRefine tilbyder også grønpiller som tilkøb. Produkterne findes i fire varianter: økologisk og konventionelt græs, og økologisk og konventionel lucerne.

Jens Krogh er økologisk mælke- og planteproducent fra Ølgod. Han har været kunde hos tørreriet længe, da han er glad for den høje kvalitet, stedet tilbyder:

”Jeg har været kunde, så længe jeg kan huske. De har et fint produkt, der matcher det, jeg skal bruge. Det gør det, fordi jeg både kan købe grønpiller, og få løntørret det, jeg selv kan levere.
Desuden lyder de nye produkter (red.: grønt protein, grønt fiber og brunsaft) glimrende, jeg vil helt sikkert gerne være leverandør til det. Græsprodukterne vil passe supergodt til min bedrift,” fortæller Jens Krogh.

 

Vil du være en af BioRefines råvareproducenter?

Læs mere her

Find en medarbejder
eller tag kontakt

Læs mere her
bubble